Seværdigheder Danmark

I løbet af de seneste par år er vi mange, der har fundet ud af, at Danmark faktisk slet ikke er så tosset et land at holde ferie i. Danmark byder nemlig på mange gode seværdigheder for både børn og voksne.

Vi har samlet en lang række forslag til spændende seværdigheder og attraktioner, som du kan opleve i Danmark. Du finder naturoplevelser; seværdigheder for børn i Danmark; seværdigheder for voksne i Danmark; forlystelsesparker, oplevelser med dyr, samt kulturelle og historiske oplevelser. Desuden kan du gå ind og kigge nærmere på de forskellige regioner af Danmark for at finde flere seværdigheder og attraktioner.

Her på siden kan du finde et samlet overblik over en lang række af de seværdigheder, du kan opleve i Danmark. Vi har inddelt dem i kategorier, så du nemt kan danne dig et overblik. Og er du mere interesseret i seværdigheder i de enkelte landsdele, kan du finde dem på siderne her ovenfor.

 

De bedste seværdigheder i Danmark

Danmark byder på et væld af oplevelser og attraktioner, så for at gøre det lidt nemmere for dig, kan du læse lidt mere om nogle af de bedste seværdigheder i de forskellige regioner her:

Attraktioner i Danmark

I Danmark finder du lidt af det hele – du kan finde oplevelser for både store og små. Her er mange skønne naturoplevelser, zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker, slotte og museer.

 

Forlystelsesparker i Danmark

Vilde rutsjebaner, hyggelige pariserhjul og masser af sjov og ballade – det finder du i de danske forlystelsesparker, og her er noget for både børn og barnlige sjæle. Tivoli, sommerland eller Legoland er en oplagt destination for børnefamilien – og de voksne, der er vilde med et godt adrenalinsus. Uanset om du er til en tur i et godt gammeldags pariserhjul, eller der skal gang de vilde rutsjebaner med loop eller 4D-attraktioner, kan du finde det i de danske forlystelsesparker.

Læs mere om de forskellige forlystelsesparker i Danmark her:

 

Tivoli, København

Det er ikke uden grund at Tivoli i København er Danmarks mest besøgte attraktion. Det fine tivoli i hovedstaden byder på masser af hygge og sjov for både store og små året rundt. Her er masser af sjove forlystelser, candyfloss og ren magi.

 

Bakken, København

I København finder vi selvfølgelig også den gode gamle Bakken – hvor Pjerrot bor. Her er sjove forlystelser, masser af is, candyfloss og meget mere. En skøn oplevelse for de små – og ren nostalgi for de store.

 

Tivoli Friheden, Aarhus

Er der lidt langt til København kan du selvfølgelig også tage familien med i Tivoli Friheden i den jyske hovedstad, Aarhus. Her er der godt gang i den med sjove forlystelser, masser af boder med bamser, godter og meget mere. Og så ligger Tivoli Friheden i fine omgivelser – tæt på både by, skov og strand.

 

Djurs Sommerland, Nimtofte

Er I til ren sommerstemning og sjove forlystelser, er Djurs Sommerland en oplagt destination. Her er noget for alle aldre – vilde forlystelser, vandland, legepladser og meget mere. Tager du familien med til Djurs Sommerland, finder I hurtigt ud af, hvorfor Djurs Sommerland er kåret som Nordens bedste sommerland for 4. år i træk.

Af andre fede sommerlandoplevelser i Danmark kan vi også nævne Fårup Sommerland og Sommerland Sjælland.

 

BonBon-Land, Holmegaard

Hvad med en tur i Klaptorsken eller Hundeprutten? Hvis det lyder som noget for jer, skal I tage en tur til BonBon-Land. BonBon er især kendt for at være et af de mest populære slikmærker i Danmark – men der er altså også det velkendte BonBon-Land på Sjælland, hvor der er masser af fis og ballade i de sjove forlystelser.

 

Legoland, Billund

Legoland er bestemt heller ikke til at slippe uden om, når det gælder forlystelsesparker. Verdensberømte LEGO byder på at væld af oplevelser og klodser i lange baner for store og små i Legoland i Billund. Her er det flotte miniland bygget i LEGO-klodser, DUPLO-land, Ninjago, 4D-biograf og masser af vilde og sjove forlystelser.

 

Jesperhus, Nykøbing Mors

Jesperhus på Mors er toppen af poppen for de yngste. Her er forlystelsespark, zoologisk have, blomsterpark, Jungledyret Hugo og badeland – masser af sjov for de mindste – og forældrene. Og skal I tilbringe et par dage der, så kan I booke ophold i feriecenteret eller på campingpladsen, så der er god mulighed for at opleve alt i Jesperhus.

 

Lalandia, Rødby, Søndervig og Billund

I Lalandia er der fuld fart frem med feriecenter, badeland og legeland. Her kan I drømme jer til sydens sol og varme og pjaske løs i Aquadome. En sjov oplevelse for både de store og små. I kan bo i feriecenteret, og så er det sjove badeland og legeland blot en lille gåtur væk. Vælg selv om I vil i Lalandia i Billund, Søndervig eller Rødby.

seværdigheder danmark

Spændende dyreoplevelser i Danmark

Er I til vilde dyr, er der rig mulighed for at opleve dem på nært hold i en af de danske dyreparker og zoologiske haver.

 

Zoologisk Have, København

I Københavns Zoologiske Have kan I møde mere end 4.000 spændende dyr fra hele verden. Spis om kap med de store pandabjørne, som er på besøg fra Kina, eller se om I kan spotte nogle af de mange dyr, der gemmer sig mellem buskene i deres anlæg. Hils på den store løve, eller kom helt tæt på dyrene, når de skal fodres eller trænes.

 

Randers Regnskov

I Randers Regnskov finder I ren tropestemning og masser af eksotiske dyr og planter. Langs stierne i de tre store kupler, kan I gå rundt mellem aber, flyvende hunde, leguaner og dovendyr. Det er en fascinerende og spændende natur- og dyreoplevelse for både store og små.

 

Aalborg Zoo

I Aalborg Zoo kan du opleve mere end 100 forskellige dyrearter – og nogle mere eksotiske end andre, hele året rundt. Her er masser af liv, god plads og alt i alt en spændende oplevelse for både børn og voksne. Kom med og se, når de vilde dyr skal fodres, og lær mere om alt fra løver til røde pandaer og orangutanger.

 

Ree Park Safari, Ebeltoft

Lige midt på Djursland ligger Ree Park Safari, hvor der venter jer en rigtig safarioplevelse, både i bil, på gåben eller togtur. Her kan I køre rundt og opleve de mange spændende dyr, i land rover eller med togtur. Kom helt tæt på dyrene på den spændende tur rundt i parken.

 

Givskud Zoo

I Givskud Zoo har du også mulighed for at tage på en rigtig safaritur rundt i parken – og så endda i egen bil. Tag safariruten gennem de afrikanske savanner med giraffer, zebraer og løver, og et smut gennem Syd-og Nordamerika. Er I ikke i bil, kan I også tage turen med safaribussen. I kan også rejse et smut til fortiden og gå en tur i dinosaurparken – og der er heldigvis ingen fare for, at I bliver spist.

 

Odense Zoo

I byen der ellers er mest berømt for H.C. Andersen finder I også Odense Zoo, hvor I kan komme helt tæt på dyrene og se dem boltre sig. Kom og se når søløverne og pingvinerne skal fodres, eller når løverne skal trænes, og få en hyggelig dag sammen hele familien.

På dybt vand – akvarier i Danmark

Danmark er omgivet af farvande med masser af spændende liv under havoverfladen. Den store verden under havoverfladen kan vi heldigvis opleve på de mange spændende akvarier, vi har i Danmark. I kan blandt andet finde Nordeuropas største akvarium – og her er det altså Den Blå Planet og Nordsøen Oceanarium, der begge betegner dem selv som størst.

 

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Kastrup

I Kastrup ved København finder du Den Blå Planet, som er et af Nordeuropas største akvarier. Her kan du opleve de store flotte hammerhajer, rokker, søde oddere og masser af fisk fra både hav, søer og floder. Se de smukke koralrev med farvestrålende fisk – måske kan I finde Nemo.

 

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals

Et andet af Nordeuropas største akvarier er Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, der i sin tid startede ud noget mindre, men i dag er et af de største akvarier. Her er hajer, sæler og et helt hav af fisk, både fra de danske farvande og Nordsøen og fra de store åbne verdenshave. I det store akvarie – Oceanariet, finder du et væld af fisk, planter og havdyr i den store tank på 4,5 millioner liter vand.

 

JyllandsAkvariet, Thyborøn

I JyllandsAkvariet kan I komme helt tæt på nogle af de mange fisk, der lever i Nordsøen og Limfjorden. Her kan I fodre og klappe hajer, rokker og fladfisk. I kan også besøge akvariets ”fødeafdeling”, hvor I kan se de fine små hajæg og rokkeæg med små søde babyhajer og rokker.

 

Kattegatcentret, Grenå

Kattegatcentret i Grenå er især kendt for deres hajer – og det er nemlig også her, I kan møde Danmarks eneste sandtigerhaj. Gå en tur i tunnelen under akvariet og se, om I kan spotte den og de andre flotte hajer, rokker og fisk. I kan også klappe krabber, eller gå en tur ud og hilse på de nuttede sæler eller lege på den sjove vandlegeplads.

 

AQUA Akvarium & Dyrepark

I skønne naturomgivelser ved Silkeborg finder I AQUA Akvarium & Dyrepark, hvor I kan opleve dyrene i helt naturlige omgivelser. I kan opleve fisk i søer og akvarier, og dyr som vaskebjørne, oddere, vildsvin og dådyr. Her kan I besøge et sandt oplevelsescenter med fokus på den danske, vilde natur.

seværdigheder danmark

Oplev den unikke danske natur

Danmark er et smukt land med en mangfoldig natur. Her er alt fra bakkede landskaber, frodige skove, heder og lange, smukke kyststrækninger.

 

Grenen i Skagen

Grenen i Skagen er et velbesøgt sted for både turister og danskere. Det er Danmarks nordligste punkt, hvor I kan opleve de to have Skagerrak og Kattegat, der mødes, og bølgerne rammer hinanden. I kan gå derud, eller køre med Sandormen – og måske kan I være heldig at spotte et par sæler på turen.

 

Møns Klint

Møns Klint byder på en fantastisk og helt unik naturoplevelse, som kan opleves både fra toppen, stranden og havet. Her kan du være heldig at finde spændende fossiler på stranden, og finde helt unikke planter og dyr, som ikke findes andre steder i Danmark. Besøg også det spændende sciencecenter GeoCenter Møns Klint og lær om fortiden.

 

Rold Skov

I Nordjylland, nær Mariagerfjord finder I Danmarks største skov – og smuk er den i den grad også. Skoven byder på gåture, cykelture, samt mulighed for både primitiv og lidt mere luksuriøs overnatning. Et skønt område med god mulighed for vandreture, sjov og leg på naturlegeplads, samt mulighed for at se dådyr i Arden Dyrepark.

 

Nationalpark Mols Bjerge

Det smukke landskab fra istiden i Nationalpark Mols Bjerge byder på skønne gåture og unikke naturoplevelser. Her kan I finde sjældne planter, dyr og insekter, og se hvordan fortiden har formet landskabet. Her kan I også besøge den berømte Kalø Slotsruin og nyde den smukke udsigt ud over Aarhusbugten.

 

Svanninge Bakker, De Fynske Alper

Et andet naturskønt bakkeområde er Svanninge Bakker, også kendt som De Fynske Alper, som ligger nær Faaborg på Fyn. Her kan I opleve et rigt dyreliv – både med vilde dyrearter, samt græssende kbvæg og heste. Besøg også tårnet ved restaurant Skovlyst, hvor I kan nyde den smukke udsigt ud over landskabet, samt lære mere om Svanninge Bakkers historie i udstillingen.

 

Nationalpark Thy

Nationalpark Thy, som er Danmarks første nationalpark, byder på et væld af spændende naturoplevelser og masser af historie. Her er skønne klitter og en smuk kyststrækning, hedelandskaber og kirker, samt kultur- og historie i de forskellige besøgscentre og museer.

Seværdigheder for børn

Danmark byder også på et væld af oplevelser for børn og voksne. Der er mange gode museer og seværdigheder, hvor der er ekstra fokus på aktiviteter i børnehøjde – og ikke bare i de forskellige forlystelsesparker. Desuden er der mange fantastiske legepladser rundt omkring i landet, der bestemt også er værd at besøge.

 

Lego House

I Lego House er der oplevelser for alle størrelser. Her kan I se vilde legoskulturer og selv udforske jeres kreativitet med de mange farvestrålende klodser. Her er der mulighed for masser af sjov og underholdning for både børn og voksne – og fantasien sætter ingen grænser.

 

Danfoss Universe

I Danfoss Universe er der masser af sjov og oplevelser for hele familien. Her kan I udforske den forunderlige verden af teknologi og naturvidenskab – og der er garanteret både sjov og læring for både de små og de store.

 

Den Gamle By

Tag en tur tilbage i tiden og besøg Den Gamle By i Aarhus, hvor I kan opleve livet i 1800-tallet og frem til 1970’erne. Besøg de gamle butikker og hjem og se, hvordan folk levede i fortiden. En spændende oplevelse for alle aldre.

 

Thomas Dambos kæmper

Tag på troldejagt rundt i hele Danmark og se om I kan finde de store trækæmper, lavet af kunstneren Thomas Dambo. De fine kæmper lavet i genbrugsmaterialer gemmer sig rundt omkring i det danske land, omgivet af smuk natur. I kan tage på troldejagt og se, hvor mange I kan finde.

Slotte i Danmark

Som et land med monarki byder Danmark på mange skønne slotte, der fortæller spændende historier om fortiden. Vi har samlet en række af de mest spændende slotte i Danmark.

 

Frederiksborg Slot

I Hillerød ligger Frederiksborg Slot, der er Nordens største renæssanceslot. Desuden huser det flotte slot også Nationalhistorisk Museum, der fortæller en lang historie om Danmark – gennem arkitektur, håndværk, kunst og møbler.

 

Egeskov Slot

Egeskov Slot på Fyn er en sand oplevelse for både børn og voksne. Her kan I besøge det smukke slot og den forunderlige have, hvor der er legeplads og labyrinter. I finder også en flot udstilling med motorcykler, veteranbiler, dukkehuse og meget mere.

 

Rosenborg Slot

Rosenborg Slot i København er nok mest berømt for at huse de danske kronjuveler og kongekroner. Men her finder I også en spændende udstilling med Flora Danica, samt portrætter af Struensee og Dronning Caroline Mathilde, og en alt i alt spændende rejse tilbage i tiden, hvor I kan se, hvordan livet var for de kongelige.

 

Kronborg Slot

Kronborg Slot i Helsingør er heller ikke til at slippe uden om – her ligger det mægtige renæssanceslot lige ud til Øresund og gemmer på mange spændende historier. I slottets kælder kan du finde Holger Danske – og ikke nok med det, er der også slottet hvor Shakespeares Hamlet holdt til. Desuden blev Kronborg Slot i 2000 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

 

Amalienborg Slot

Amalienborg Slot er i dag hjem for Dronning Margrethe, og det er her muligt at opleve det velkendte vagtskifte, når Den Kongelige Livgarde skifter vagter kl 12 dagligt. Slottet huser i dag også Amalienborgmuseet, hvor I kan lære mere om kongerækken og livet for de kongelige.

 

Marselisborg Slot

Marselisborg Slot finder I i den smukke placering ved Mindeparken i Aarhus. Her har Dronning Margrethe sommer- og juleresidens, og det er dermed ikke åbent for offentligheden. Når den kongelige familie ikke er på slottet, er det dog muligt at gå en tur i slotsparken.

 

Koldinghus

Som den sidste kongeborg i Jylland byder Koldinghus i Kolding på et væld af oplevelser for børn og voksne. Her er spændende udstillinger, rundvisninger for alle aldre, samt workshops og meget mere.

Christiansborg slot

Kunstmuseer i Danmark

Selvom Danmark er et lille land, kan vi i den grad også noget, når det gælder kunst. Danmark har efterhånden en lang og fascinerende kunsthistorie – og den kan opleves på de mange kunstmuseer rundt i landet, der både huser klassisk og moderne kunst fra Danmark og udlandet.

 

Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana ligger i smukke omgivelser i Humlebæk med udsigt over Øresund. Museet har i dag en stor samling af moderne kunst fra 1945 og frem, samt mange spændende udstillinger fra både danske og internationale kunstnere. Udenfor finder I også en fin skulpturpark, der ligger skønt ud til Øresund, og i sig selv er en oplevelse værd.

 

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS i Aarhus står i dag som et ikonisk bygningsværk med det berømte værk af Olafur Eliasson, Your Rainbow Panorama, som kan nydes både indefra og udefra. Her kan I besøge et af Nordeuropas største kunstmuseer og se den spændende samling af både national og international kunst fra både gammel og nyere tid.

 

SMK – Statens Museum for Kunst

På SMK i København finder I intet mindre end 700 års kunsthistorie blandt de mange fine udstillinger. Her finder I nogle af historiens store kunstværker fra både gammel og nyere tid, samt mange spændende oplevelser for både børn og voksne.

 

Glyptoteket

Skal vi længere tilbage i tiden, kan I besøge Glyptoteket i København, der har en storslået samling af antik kunst og værker fra 18-1900-tallet – og så i helt fantastiske omgivelser. Her kan I se Nordeuropas største samling af kunst fra antikkens Egypten, Grækenland og Rom, samt mere moderne værker fra det 19. og 20. århundrede i form af Monet, van Gogh, Degas og mange flere.

 

ARKEN

På ARKEN i Ishøj, syd for København, kan I finde en fin samling af samtidskunst af både etablerede kunstnere, samt nye kunstnere. Desuden har museet en af Europas større samlinger af Damien Hirst, samt værker af blandt andre Ai Weiwei, Grayson Perry og mange flere.

 

Skagens Museum

Skagen er selvfølgelig ikke bare kendt for Grenen – men især også de mange berømte skagensmalere, der slog sig med i Skagen i 1800-tallet for at male i de smukke, lyse omgivelser. Mange af disse værker er i dag samlet på Skagens Museum, hvor I kan opleve værker fra Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Laurids Tuxen, Holger Drachmann og mange flere.

 

Kunsten – Museum of Modern Art

Er I i Aalborg skal I ikke snyde jer selv for en tur på Kunsten – Museum of Modern Art, der er en ren oplevelse i sig selv. Her er et rent oplevelseshus og et arkitektonisk mesterværk skabt af den finske arkitekt Alvar Aalto. Den flotte bygning huser en fast samling af mere end 4.000 værker, samt skiftende udstillinger, og er bestemt et besøg værd for både børn og voksne.

 

Trapholt – Museum for Moderne kunst og design

Med en skøn beliggenhed og udsigt ud over Kolding Fjord, finder I Trapholt Museum, som er et fint museum med fokus på kunst, design og arkitektur. Her kan I blandt andet opleve Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus, såvel som et væld af danske designklassikere og kunstværker.

 

Museum Jorn

Museum Jorn i Silkeborg er grundlagt af en af vor tids vigtigste danske kunstnere, Asger Jorn. Her finder I både Jorns egne værker, samt en stor del af hans samling, som han donerede til museet – som består af både Pablo Picasso, Per Kirkeby og mange flere. Museet er et populært besøgsmål for børnefamilier, da der i dag er mange spændende aktiviteter for børn og voksne.

 

seværdigheder danmark

Oplev Danmarks historie

Nok er Danmark et lille land, men vi har en lang og spændende historie, der strækker sig over tusinder af år. Der er gjort meget ud af at bevare mange af de danske fortidslevn, som vi i dag kan opleve på museer og historiecentre.

 

Lindholm Høje

Nær Aalborg ligger Lindholm Høje, som er et helt unikt minde om fortiden. Her kan findes levn fra både jernalderen og vikingetiden, som fortæller on livet dengang. På Lindholm Høje Museet kan I lære mere om de to tidsperioder, mens I udenfor på højene kan se resterne af gravpladsog landsby fra fortiden.

 

Kongernes Jelling – Jellingestenen

I Jelling finder I den berømte Jellingesten, der i dag ses som Danmarks Dåbsattest, da Kong Harald Blåtand i 900-tallet navngav Danmark og fik det mejslet på en runesten. Stenen står i dag uden for Jelling Kirke som symbol på, at Danmark overgik fra de nordiske guder til kristendommen. I kan lære meget mere om livet i vikingetiden på det tilknyttede museum.

 

Nationalmuseet

Nationalmuseet i København har i dag en stor samling af danske oldtidsfund og frem til nutiden. Her kan I lære alt om livet helt tilbage til istiden, hen over vikingetiden, middelalderen og frem. I finder også en af verdens største etnografiske samlinger, samt en fin mønt- og medaljesamling og legetøjsmuseum.

 

Tirpitz

Tirpitz ved Blåvand byder på en helt unik museumsoplevelse i det fredede klitlandskab ved Vestkysten. Her kan I rejse helt tilbage til istiden og opleve de store mammutter, gennem Anden Verdenskrig og frem til 1970’erne. Her samlet historie og natur i en forunderlig oplevelse, der er underholdende for både voksne og børn.

seværdigheder danmark