aktiviteter for børn

Forårets mange ferier og helligdage nærmer sig, og dermed også mere tid sammen med børnene, der har fri fra skole eller institution. Men hvad skal I lave i ferien eller på en af de mange helligdage?

I denne artikel har vi samlet en lang række aktiviteter for børn i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det er både forlystelser, zoologiske haver, museer og meget mere – og selvfølgelig også forslag til gratis aktiviteter for børn.

Find de bedste aktiviteter for børn i Jylland

Jylland byder på mange skønne aktiviteter og seværdigheder for børn i alle aldre. Jylland er nemlig et rent slaraffenland, når det gælder oplevelser for børn. Her er zoologiske haver, legelande, forlystelsesparker og meget mere. Ej at forglemme de mange skønne naturoplevelser, samt museer som tilbyder aktiviteter for børn i alle aldre.

Randers Regnskov

Randers Regnskov er selvfølgelig en skøn oplevelse for både børn og voksne – her kan I gå rundt i de tre store kupler og komme helt tæt på det rige dyreliv fra forskellige verdensdele. Måske kan I få øje på dovendyret, der gemmer sig oppe i træerne? Eller en af de farvestrålende papegøjer eller søde små aber?  Udendørs kan I også møde mange spændende dyr – for eksempel den store, flotte jaguar.

Desuden er det muligt at være med til dyrenes fodringer, samt særlige aktiviteter i skolernes ferier. En tur i Randers Regnskov er bestemt et besøg værd – især på en regnvejrsdag.

Djurs Sommerland

Er du voksen, midtimellem eller lille? Djurs Sommerland er for alle aldre, og I bliver budt på masser af sjov og underholdning i Nordens største sommerland. Her er rutsjebaner og forlystelser for både store og små – og et kæmpe vandland med plads til masser af sjov og leg.

Djurs Sommerland gør klar til at åbne for sæsonen igen den 29. april, hvor der også bliver fyret op for et nyt temaland med 25 dinosaurer og en fossillegeplads. Djurs Sommerland har som nævnt åbent fra 29. april til 22. oktober.

Fårup Sommerland

Et andet utroligt populært sommerland i det jyske er Fårup Sommerland som ligger i Nordjylland. Fårup Sommerland er kåret som intet mindre end Europas bedste forlystelsespark i både 2021 og 2022, og det siger ikke så lidt.

Fårup Sommerland byder på masser af oplevelser for både børn og voksne. Her er fede forlystelser til børn i alle aldre, samt en sjov aquapark med masser af plask og spas. Kommer I langvejs fra, kan I også vælge at overnatte i Hotel Fårup som ligger lige i sommerlandet. Fårup Sommerland åbner så småt for sæsonen den 3. april 2023.

LEGOLAND

Når det gælder aktiviteter for børn og barnlige sjæle i Jylland, kan vi ikke slippe uden om det: LEGOLAND. Hvis vi skulle vælge ét sted at tage hen med ungerne i år, ville vi nok vælge LEGOLAND, der byder på masser af sjov og farvestrålende legoklodser for alle aldre. I kan nyde den skønne og forunderlige miniby, eller kaste jer ud i de mange sjove forlystelser i de forskellige lande. Skal I en tur til Den Vilde Vesten eller hoppe ombord på piratskibet? Eller hvad med en tur i LEGO Movie universet eller øv jer i at være ninjaer i Ninjagoland?

LEGOLAND er en skøn og uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne, og det er bestemt ikke et sted, hvor nogen kommer til at kede sig.

Den Gamle By

Skal turen gå til Aarhus, skal I ikke snyde jer selv for en tur til Den Gamle By. Det skønne levende museum byder på masser af historie og viden om livet helt tilbage i 1800-tallet og frem til nu.

Den Gamle By er et spændende og lærerigt museum, hvor både børn og voksne kan få en lærerig oplevelse. Det er et levende museum, hvor I møder mennesker fra en anden tid, og ser hvordan de levede. Rundt omkring i Den Gamle By kan I også besøge de forskellige historiske butikker – og sågar købe lidt derinde.

Den Gamle By er gratis for børn fra 0-17 år, og i ferierne er der ofte forskellige aktiviteter for børn.

Andre aktiviteter i Jylland

Jylland byder på mange skønne aktiviteter fra nord til syd. De mange museer og kulturinstitutioner har ofte også særlige aktiviteter målrettet til børn i weekender og skoleferier. Kunst er ikke kun for voksne, og derfor kan museer som ARoS, Jorn-museet eller Kunsten i Aalborg også byde på spændende og lærerige aktiviteter for børn. Vi kan derfor også anbefale, at I tager et kig på disse steder, hvis turen for eksempel skulle gå til Aarhus, Silkeborg eller Aalborg i ferien.

Forlystelsesparker og zoologiske haver tager selvfølgelig entré for børn fra omkring de 2-3 år, men museer og andre kulturinstitutioner er oftest gratis for børn. I kan også vælge at besøge et af de jyske biblioteker, som er helt gratis, og hvor der ofte er aktiviteter for børn i ferierne. Her er især Dokk1 i Aarhus en populær destination, men også de mindre biblioteker rundt omkring i Jylland byder på mange aktiviteter for børn.

Mangler I overnatning i Jylland. Find de bedste hotelophold i Jylland her.

seværdigheder århus

© Den Gamle By. Foto: Den Gamle By

De bedste aktiviteter for børn på Fyn

Går turen til Fyn i påskeferien, eller bor I allerede på Fyn, og skal I finde noget at lave i påsken, pinsen eller en af de andre skoleferier? På Fyn er der masser af lave for børn i alle aldre – og selvfølgelig deres voksne. Vi lægger selvfølgelig hårdt ud med noget af det, Fyn og Odense måske er mest kendt for: Vores allesammens H.C. Andersen.

H.C. Andersens Hus

H.C. Andersens Hus i hjertet af Odense byder på en spændende oplevelse for alle størrelser. Byggeriet dækker i dag over et stort areal, efter en grundig udbygning, der i dag huser et museum, et børnehus og en skøn og eventyrlig have.

Børnehuset går også under navnet Ville Vau og består af et ægte eventyrland baseret på H.C. Andersens liv og hans eventyr. Her kan børnene boltre sig i de spændende legeoaser og særligt indrette rum med rekvisitter og flotte kostumer, som børnene selvfølgelig må iklæde sig. Her sætter fantasien ingen grænser, og det er en skøn og forunderlig oplevelse, der indbyder til både leg og læring for børn i alle aldre.

Odense Zoo

En tur i Odense, den fynske hovedstad, kalder jo også på en tur i Odense Zoo. Her kan I nyde en skøn dagstur med alle de spændende dyr fra alverdens lande. Løver, røde pandaer, pingviner og mange flere dyr kan I opleve på nært hold. Det er en spændende oplevelse for især børn, der kommer til at se dyr, de aldrig har oplevet før. I kan også være med og se, når dyrene skal fodres, og i skolernes ferier er der ofte særlige aktiviteter for børn.

Den Fynske Landsby

En anden kendt attraktion nær Odense er Den Fynske Landsby – et meget fint frilandsmuseum bestående af gårde og huse som de så ud i 1800-tallet. Her kan I møde de frivillige, der arbejder som kokke, kuske, gåsepiger og meget mere, og høre deres spændende historier om livet på Fyn dengang.

I skolernes ferier er der mange spændende aktiviteter – og i sommerferien har de åbent ekstra længe om torsdagen, så I rigtigt kan få den hyggelige landsbystemning ind under huden.

Danmarks Jernbanemuseum

Mange små børn er vilde med tog – og hvad kunne være bedre for de skønne små poder end Danmarks Jernbanemuseum i Odense? De store lokomotiver er en spændende seværdighed for både børn i alle aldre såvel som voksne – og endnu bedre er det, at børnene må røre og gå på opdagelse i de mange gamle togvogne og lokomotiver.

Museet har blandt andet lavet Børnebanegården – en rigtig fin banegård i børnestørrelse – perfekt til leg og læring. Desuden kan de også køre en tur med det populære minitog. En skøn oplevelse for alle aldre. Museet er gratis for børn under 5 år, og ellers er alle aktiviteter gratis, når entréen er betalt.

JumpingFun Trampolinpark

Trænger ungerne til at brænde krudt af, kan vi anbefale en tur til Jumping Fun Trampolinpark i Odense. Her kan de nemlig hpoppe løs på de mange sjove trampoliner, eller give sig i kast med forhindringsbaner, bordfodbold, slamdunk eller floorball. Den perfekte aktivitet til en regnvejrsdag for både store og små. Desuden kan I også finde en lille café med lidt lækkert mad og drikke til gode priser.

I JumpingFun Trampolinpark kan I fint få en søndag eftermiddag til at gå, mens regnen rusker udenfor.

Andre aktiviteter på Fyn

Fyn er bare så fin, og det indrømmer vi gerne. Her fik du blot nogle af de skønne attraktioner på Fyn, som er perfekte til børn. Men Fyn byder på så meget mere, og det er nemt at finde en dejlig aktivitet for børnene i ferien eller weekenden. Fyn byder på en skøn natur og gode legepladser rundt omkring. Og så kan I selvfølgelig også hygge jer på de fynske biblioteker, der har fine børneafdelinger – eller hvad med en tur i svømmehallen eller badeland?

Der er masser af muligheder for at få børnene godt aktiveret en dag på Fyn.

aktiviteter for børn

De bedste aktiviteter for børn på Sjælland

Sjælland er meget mere end København – og selvom vi alligevel har taget et par københavnske aktiviteter med her, så kan du også finde gode forslag til andre skønne oplevelse på Sjælland.

Ellers kan du også hoppe herover og finde endnu flere spændende seværdigheder på Sjælland.

Experimentarium

Vi slipper ikke uden om at nævne Experimentarieum i Hellerup, som er intet mindre end hele Danmarks science center. Her er masser af spændende oplevelser for børn i alle størrelser – og de voksne vil med garanti også få en på opleveren. Her kan børnene lære alt om videnskabens verden, fortalt helt i børnehøjde, så alle kan være med. Der er mulighed for at prøve eksperimenter af, gå på opdagelse i Lyslabyrinten eller se hvordan det hele ser ud under menneskets hud. Ja, skulle vi remse det hele op her, så ville vi nok alle blive lidt trætte.

Så bare kom afsted og besøg det fantastiske Experimentarium – en oplevelse I sent vil glemme.

Flakkebjerg Skolemuseum

Flakkebjerg Skolemuseum byder på en spændende oplevelse fra en svunden tid. Her kan I nemlig opleve en skoledag for 100 år siden. Faktisk er museets bygning en gammel skole, som står helt som da den blev forladt i 1962.

I sommerhalvåret er der mange spændende aktiviteter for børnene – de kan blandt andet være med til en skoledag som for 100 år siden.

Børnenes Frederiksborg Slot

Et besøg på Frederiksborg Slot er en oplevelse for både voksne og børn. Og især børnenes oplevelse er der stor fokus på her med deres Børnenes Frederiksborg. Her tilbyder museet årligt mange forskellige aktiviteter for børnene – og i skolernes ferier er der fyret ekstra godt op for sjove og lærerige oplevelser.

Børnene kan for eksempel tage rundt på sporlege og lede efter spor og løse opgaver – og klarer de alle opgaverne, kan de få en lille præmie i museumsbutikken.

Bakken

Bakken er ikke bare Danmarks ældste, men faktisk verdens ældste forlystelsespark, og det er et skønt sted for børn og voksne med sin helt særlige stemning og historie. Det er selvfølgelig på Bakken, at vores allesammens Pjerrot holder til – og så kan du komme en tur til Matador-verden og besøge Korsbæk.

Som en helt unik ting er Bakken gratis at besøge – I kan derfor sagtens nøjes med en skøn gåtur i parken. Ellers kan I betale for de forlystelser, I har lyst til at prøve, eller købe et turpas, så I kan prøve dem alle – igen og igen.

Masser af aktiviteter på Sjælland og i København

Sjælland er en skøn ø med masser af muligheder for at få weekenden og ferien til at gå. Fra nord til syd, øst til vest er der masser af seværdigheder inden for enhver kategori. Og selvfølgelig kan vi ikke undgå at nævne København og hovedstadsområdet som et rent slaraffenland for aktiviteter for børn. I kan finde noget for enhver smag – og Sjælland er alligevel ikke meget større, end at alle attraktioner kun er en lille køretur væk.

aktiviteter for børn

Gratis aktiviteter for børn

At få tiden til at gå med børnene er ikke altid en nem opgave. Og heller ikke altid en billig opgave. En tur i en forlystelsespark kan hurtigt blive en dyr affære, når hele familien skal med. Børn fra 2-3-årsalderen og op kan som regel få gratis entré på mange museer, men sådan forholder det sig jo ikke med forlystelsesparker og zoologiske haver, som jo først og fremmest har børn som deres primære besøgende.

Heldigvis er der mange skønne gratis seværdigheder og attraktioner rundt omkring i Danmark.

Du kan læse mere om de forskellige landsdele og seværdigheder her, hvor du også finder et afsnit om gratis oplevelser:

 

Og ellers er en tur i naturen jo altid gratis. Hvorfor ikke tage på troldejagt og se hvor mange af Thomas Dambos trolde I kan finde i den danske natur? Vi lover jer, at der er mange. Måske kan I bare nå en enkelt eller to i nærområdet – ellers kan I lave det til en årlig skattejagt, hvor I tager rundt og ser de forskellige i løbet af året.

I kan også besøge andre spændende lokationer som Den Genfundne Bro ved Silkeborg, Kalø Slotsruin eller Råbjerg Mile – Danmarks største sandkasse. Eller hvad med en tur på fossiljagt i Gram Lergrav, Trelde Næs eller Faxe Kalkbrud?

I kan også besøge Botanisk Have og Væksthusene i Aarhus – en skøn oplevelse for alle aldre – og lige ved siden af Den Gamle By. Botanisk Have har en skøn og stor legeplads, masser af græs at boltre sig på og skønne planter. Væksthusene er et kapitel for sig – her kan I gå en tur igennem troperne eller ørkenen og se de mange spændende planter, samt lære om hvad de forskellige bruges til. Har I nogensinde set et rigtigt kakaotræ? Ikke nok med at Væksthusene er en spændende naturoplevelse, så er det også gratis – af den grund også en meget populær weekenddestination for århusianerne. Og skulle I blive sultne gennem jeres tur i troperne, kan I nyde et lækkert måltid eller få en is i Væksthusenes café.

FAQ

  • Hvad kan jeg lave med børn i påskeferien?
    Foruden de mange hyggelige kreative aktiviteter derhjemme, kan I også tage på masser af udflugt. Måske besøge nogle nye legepladser, gå en tur i skoven, eller tage på museum, hvor der også er spændende aktiviteter for børn i påskeferien.

 

  • Hvor finder jeg gratis seværdigheder for børn?
    Rundt omkring i hele Danmark er der mulighed for gratis oplevelser med børnene. Først og fremmest er naturen jo gratis – og naturen byder altid på oplevelser for både børn og voksne. Her er skønne badestrande, hyggelige skove, hvor ungerne kan lege og boltre sig, samt masser af legepladser rundt omkring i hele landet.

 

  • Hvilke aktiviteter kan man lave med børn?
    Der er mange ting, du kan lave sammen med børnene. Udforsk naturen, tag på fisketur, besøg en bondegård, tag i svømmehallen eller på biblioteket – eller I kan hygge jer derhjemme med LEGO, spil eller kreative projekter.